Herunder er garder- og garderforenings sange nedskrevet, således at de kan "markeres", gemmes og indsættes i et tekstbehandlingsprogram. (Noderne til EN GANG GARDER, ALTID GARDER, er en .gif fil, men siden med noderne kan uden videre printes ud på en A4 side.)
LIVGARDE! Vi dig takke vil og hylde...
NY SANG: DEN KONGELIGE LIVGARDE 325 ÅR.
NY SANG: EN HYLDEST TIL GARDERFORENINGEN.
GARDERSANGEN. ("Jeg var garder".)
NY SANG: EN GANG GARDER, ALTID GARDER.
SANDHOLM LEJREN - OG EN KOLD CARLSBERG ØL.
NY SANG: GARDEVISE (Den Norske Livgardes sang.)
- - - - - - - - - - - - -
- - - - - -
KONG
CHRISTIAN.
Kong Christian stod ved
højen mast
i røg og damp
Hans værge hamrede
så fast,
at Gothens hjelm og hjerne
brast.
Da sank hvert fjendtligt
spejl og mast
i røg og damp.
Fly skreg de, fly, hvad
flygte kan
:/: Hvo stå for Danmarks
Christian :/:
i kamp ?
- - - - - - - - - - - - - - -
LIVGARDE!
Vi dig takke vil og hylde...
Melodi: Der er et land...
LIVGARDE! Vi dig takke vil
og hylde
for tiden ved vor stolte
bataillon,
for livet dér vi
altid tak dig skylde
for gode minder og for tradition.
Af hjertet takker vi dig
også gerne
for al den lærdom,
som rekrut vi fik,
i stråleglans står
også din kaserne,
hvorfra vi i paraden stolte
gik.
Vi mindes end vor stolthed
ved at bære
din uniform og bjørn
med hviden snor,
men følte klart,
man først kan garder være,
når hjertet trofast
slår for Danmarks jord.
Livgarde! Tak, fordi vi
blev så stærke
i kærlighed til konge,
land og flag,
for garderånden, dette
riddermærke
gid det os følge
til vor sidste dag.
Vi hylder dig for dine store
dage,
hvor mangen garder sled
sin sidste strid.
Vi med beundring ofte ser
tilbage
på deres dåd,
som står til evig tid.
Vi hylder dig for seklers
ubrudt hæder,
det et eksempel er for vor
armé,
gid dine sorger vendes må
til glæder,
så DANMARKS fremtid,
frihed kun må se.
732.
- - - - - - - - - - - - -
- - - - - - - -
DEN
KONGELIGE LIVGARDE 325 ÅR.
Melodi: Københavnermarch.
Svenskekongen red,
som vi alle véd,
over isen med sin
hær
vi var ikke meget
værd'
så Kong Fred'rik
sa'e:
jeg må hel're
ha'
en personlig Garde
og det fik han da.
Ved den gamle vold
Holdt han knolden
kold,
"I min rede vil
jeg dø'
hvis I ikke gir
dem klø".
Garden gjorde gavn,
og i Kongens navn
frelste den og borgene
nu København.
Da fjenden stak
af
på den minderige
da',
blev de fulgt ud
af by'en
og vi tæsked
dem på fyn.
Vi vandt, da det
alt sammen tegnede sløjt,
så Frederik
den Tred'je satte Garden højt.
Vi elsked' vor drot,
og stod vagt omkring
hans slot
Med en flot musketér
båd' med kårde
hat og fjer.
Enhver københavner
var lettet og glad,
og vi blev dus med
danmarks gamle hovedstad.
Som tiden gik,
blev gardereuniformen
vældig chick,
man gik min tro
med hvid paryk og
lysegul trikot.
Og som figur
har Holberg brugt
os - den filur.
Næh, så
var det bedre
den dag vi blev
blå
og viste os med
"bjørnen" på.
Var det ikke skønt,
da vi fik
vores klingende
musik ?
Jo, det lyder kønt,
når vi går
vores tur fra Rosenbor'.
Når Vagtparaden
trækker op,
er det som byens
hjerte danser galop.
Vi træder
an
I dag fra hver en
krog af vores land,
og hejser flag,
for vi har alle
sammen fødselsdag.
Vor Dronning, som
vi 8000 samles om,
skal se, når
et dansk kammeratskab det er bedst.
Det sker ved enne
garderfest !
Ulrich Ravnbøl (Til 325 års jubilæet 1983.)
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
ALLE GAMLE
GARDERMINDER
Melodi: Som en rejselysten
flåde.
Alle gamle garderminder
vågner op som født
påny,
Hvergang vi hinanden finder
Det sig være land
som by.
Gardens ånd vi fik
i arv,
den skal tjene Danmarks
tarv.
Og vor egen lykke.
Trofasthed mod kongeborg,
vagt i glæde som i
sorg,
det er Gardens smykke.
Derfor vil vi alle værne
mindet om den kære
tid,
da vi bag den grå
kaserne
retted' krop og sind med
flid.
Disciplin har livsværdi,
held for den, der ej gik
fri
for en gardertrøje,
han fik lært, hvad
der var pligt,
skued' Danmark, skønt
og rigt
fra sin ungdoms høje.
Og en tak vi da vil bringe
Garden for dens gode ånd,
kraftig skal vor hilsen
klinge
for vort kammeratskabs bånd.
For vor Dronning og vort
land
retter op sig alle mand,
Dannebrog vi ejer:
Gid det stå som fredssymbol
og den gyldne sommersol
skinne, når det vejer.
- - - - - - - - - - - - -
- -
JÆGERSBORG
SANGEN
Melodi: Madelong.
Så står vi op!
Hør den kendte morgenklang
Tørn ud igen! Nu
er nattens hvil forbi!
På ny en dag med humør
og "Tju og bang" -
med sol og vind som vi alle
det kan li'.
Se hvor vi farer fra madrassen,
muntert og lystigt snakken
går!
Se hvor vi myldrer ud på
pladsen
fylder med liv vor borgergård.
Det er det bedste hold!
Det er det bedste hold!
Det er det allerbedste hold
på Jægersborg!
Refrain:
Det er de grønne,
jægersborgske drenge,
de er fra morg'nen tidlig
straks på spil!
Og man kan i Danmarks vang
og vænge
ikke finde mage til.
Det er de raske, lange garderdrenge,
spørg dem engang
og de dig sige vil
stedet de vil mindes grumme
længe:
Jægersborg, Jægersborg,
Jægersborg.
Hør vindens sus og
retræteklokkens slag!
Se Hundesøen med
isen hvid og tyk!
fra luften lydt høres
kragers hæse kra-ag!
Hør uglens tud hist
fra ridehusets ryg!
Mørket sig sænker
over jorden!
Brandvagten går og
trækker ur!
Månen den griner helt
forsoren,
"Basserne" drømmer
i den dur:
Det er det bedste hold!
Det er det bedste hold!
Det er det allerbedste hold
på Jægersborg.
Refrain: ....
- - - - - - - - - - - - -
- - -
FOR GARDEN
OG KAMMERATSKABET.
Melodi: Skærsliberens
forårssang.
For kongens livgarde vil
vi synge
som det jo altid har været
skik,
for ordet Garden er fyldt
med ynde.
Vi mindes ofte det øjeblik,
da på sessionen engang
vi stilled',
det var i ungdommens fagre
vår.
Om ned vi grundig blev siden
pillet,
i stråleglans det
dog for os står.
For der er tusinde dyre minder,
som vi med glæde har
værnet om,
med blanke øjne og
røde kinder
vi stolte mødte da
dagen kom.
Og siden hen vi dog fik
at mærke,
hvad ben og arme kan bruges
til,
så blev vi smidige,
ranke, stærke,
og tiden der vi ej glemme
vil.
Der er i Garden jo traditioner,
som vel kan siges går
i vort blod,
der er en klang og en masse
toner
om både fasthed og
stil og mod.
At værne Danmark og
flag og konge
var ord, der tidlig og silde
lød,
at være tro indtil
sidste ånde,
det kort og klart reglementet
bød.
Et kammeratskab man kan og
sige,
det var, man længe
skal lede om,
en smule stolte man var
tillige,
da man omsider i galla kom
og til en pige slog smut
med øjet,
når strunk ved slottet
man gik på vagt,
så var i grunden man
velfornøjet
- det er vist ikke for meget
sagt.
Der er et >>motto<<,
som godt forklarer
det sammenhold, som vi værner
her,
det si'r, en garder er altid
garder,
for hele livet man bunden
er.
Og hænder det, man
en dag i byen
ser Kongens Livgarde trække
op,
så sætter næsen
man op i skyen
og er parat til at slutte
trop.
Ja, kære venner, de
fik en ende,
de kønne, lyse og
glade år,
vi hjem til hverdagen måtte
vende,
men troligt sammen vi stadig
står.
Vi er parate, og vi vil
tjene
vort land og konge i hver
en sag,
på dette skal man
en garder kende
- vi hilser Danmark og Danmarks
flag.
E.H./63
- - - - - - - - - - - -
- - - - -
EN
HYLDEST TIL GARDERFORENINGEN
Melodi: Naar Vinteren rinder...
Fra Ungdommens lyse og solrige
Dag
Mod Aften vort Liv har sin
Bane,
Vi derfor skal vinde i Mandomstid
vort Slag
Ved trofast at lyde og tro
paa vor Sag
./. For vor Konge, vort
Land og vor Fane. ./.
Ved Garden vi lærte
det, som os forbandt:
En Sammenholds Aand, ej
en Vane;
Vi elskede Tiden, men bort
den fra os svandt,
Vi mistede meget, men mere
vi fandt
:/: I vor Konge, vort Land
og vor Fane. ./.
Vi hylder det Hjem, der blev
skabt af en Trang
Til Ungdommens Glød
frem at mane,
De Mænd, der har digtet
en Mindernes Sang
Og givet vor Fremtid en
enstemmig Klang,
./. For vor Konge, vort
land og vor Fane. ./.
Vor Garderforening blev Hjemmet,
vi fik,
- Hvor Korpsaand sig
ogsaa lod ane,
For Livets Værdier
den aabnede vort Blik,
Saa Pligten vi lærte
blev god gammel Skik
./. For vor Konge, vort
Land og vor Fane. ./.
327 - 3 - 08 Ove C.
Bjerregaard.
- - - - - - - - - - - -
- - - - -
SANDHOLMLEJREN
- SANGEN.
Melodi: Kammeratens røde
næse...
Hvem kan glemme mødedagen
blive garder, det var sagen:
Det er kongehuset, man skal
passe på.
Sandholmlejren åbned'
porten
og man blev klædt
af til skjorten.
"Kom i løb", for
her er det forbudt at gå.
Drømmene bristed
og sin barnetro, man havde
mistet,
for at vogte kongens slotte
man først ned i pløret
måtte
ja, det kunne vi rekrutter
ej
forstå.
Sandholmlejren, det var lykken
når man med gevær
på ryggen
kunne træde af for
Gud ved hvilken gang,
og man så sit fine
leje
og det gulv, man måtte
feje
med en neglebørste,
næh kom ikke her,
man var vel garder
aldrig bedre trop i lejren
var der.
"Sjanten" sku' vi bare narre
for en orlov at ku' klare
og at tit det lykkedes,
det ved enhver.
Mangen opsang har vi fået,
det er nu i glemsel gået
og vi husker kun de sjove
timer dér.
"Til Neapel skal du ikke
for at dø, for du
skal ligge
her ved Sjælsø
for at kede dig ihjel".
Sikken en grinen
da det stod på væggen
i kantinen.
"Bordhold ret" og "Bordhold
sæt jer"
vi forlanger skam respekt
her,
men vi kom igennem det alligevel.
Nu er Sandholmlejren lukket,
mangen over det har sukket,
atten måneder var
det vort lille hjem.
Selvom man os kunne plage,
vil vi ikke det beklage,
for det fik et mandfolk
i os alle frem.
Åh, sikke minder,
når den gamle årgang
sammen finder:
Møde gamle kammerater,
huske da vi var soldater:
SANDHOLMLEJREN - aldrig
vil vi glemme den.
Skrevet august 1983.
Tilegnet kaptajn C. von
Lotzbeck og premierløjtnant T. B. Pilgaard
fra Livgardens 120mm morterkompagni
53II.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
GARDERSANGEN.
Melodi: Se, min bestilling.....
eller: Er man spejder.....
Et brev fortalte mig at jeg
sku møde på session
til en vurdering om man
kunne bruge min person.
Jeg mødte for en
domstol ved et kæmpemæssigt bord
og da de havde set på
mig så råbte de i kor:
De bli'r garder - De bli'r
garder
De er større - De
er bedre - De er smar`ter.
Så gik min tur til
Sandholm, I kan tro at jeg var spændt
og snart var mit privatliv
til militæret vendt
vi kom fra hele landet for
at tjene samme sag
og vi begyndte kampen for
at nå den store dag
at bli`garder - at bli`garder
de er større - de
er bedre - de er smar`ter.
Så kom den dag da fik
fik bjørn og hvide handsker på
og vi sku` til at vise at
vi også kunne gå
med fuld musik og trommer
samt i vores fine blå
gik turen gennem København
og mange så derpå
jeg var garder - jeg var
garder
jeg er større - jeg
er bedre - jeg er smar´ter.
Men så en dag var det
forbi, jeg gik min sidste tur
et nyt hold overtog vort
job og så røg vi retur
nu mindes jeg den tid der
var, og husker stadig på
da jeg var med i garden
og jeg bar den flotte blå
jeg var garder - jeg var
garder
jeg var større -
jeg var bedre - jeg var smartèr.
Klitvaderne.
- - - - - - - - - - - - - - - - - -
EN
GANG GARDER, ALTID GARDER
Tekst og melodi: SEP 59,
Peter
Bertelsen, Banff, Alberta, Canada. 1994. (©)
Noderne til melodien står
på en separat side - klar til udprintning på en A4 side. (KLIK
HER.)
Oppe på kasernen står
en splinteny rekrut,
kender ej til uniformer,
pudseklud og krudt.
Tænker på de
mange mån'der dér og på sit hjem,
da hør' han netop
sangen fra en dør, der står på klem:
En gang garder, altid
garder
er et motto vi forstår.
Sammenholdet er vor styrke,
uanset hvor drøjt
det går.
Feltsoldat af første
graden.
Gothersgade. Vagtparaden.
Værn om Dronning,
land og slot
./. det er Garder kort
og godt ./.
Den unge mand er nu soldat,
for rexer har han fået.
Han skyder, han marcherer,
af og til så bli'r han våd.
Når humøret
står på nul og maven føles tom,
så mindes han den
sang, han hørte, første gang han kom:
En gang Garder...
Vagten på Amalienborg
en vinternat er sur.
Sneen fyger lystigt, mens
han skæver til sit ur.
Tiden føles lang,
men pluds'lig retter han sig op,
for sangen som han husker,
jager kulden fra hans krop:
En gang Garder...
Soldatertiden blev forbi
og Som civil træd af!
Det hele var dog ej så
slemt, undtag'n den første dag.
Venner har han fået
- måske en kær'ste med lidt held,
han hilser pænt på
vagten, mens han nynner til sig selv:
En gang Garder...
Årene er gået,
parykken blev lidt tynd og grå.
Mange bruger briller og
en del har mave på.
men når gamle gard're
mødes, svinder tiden hen,
for det der står i
sangen bliver aktuelt igen:
En gang Garder...
- - - - - - - - - - - -
- - - - - -
SANDHOLM
LEJREN - OG EN KOLD CARLSBERG ØL.
Obs: Sangen er skrevet i
to versioner:
1) Til tryk i to kolonner på en A4 side
2) Uden indrykninger.
1. version:
Melodi: Mandalay.
I et 10-Mands Militærtelt,
Under Gulvets
Brædder graa
ligger der en Carlsberg
Bajer, og kun mig den
venter paa.
Hvisker Støvleknirket
ikke, når vi drager
hjem med Sejr:
Kom igen du tapre Garder,
kom igen til
Sandholm Lejr.
Kom igen til Sandholm Lejr
kom igen i alt slags Vejr,
husker du, hvor Struben
snøres fra Sjælsø til
Sandholm Lejr ?
“”
Oh, den Vej til Sandholm
Lejr
som vi gik i alt slags Vejr,
og hvor Bajren muntert blinker,
naar i Lejren
ind vi drej’r.””
Grøn var Flasken,
Gul var Kapslen, som min
Carlsberg Bajer bar,
“Gammel Carlsberg Lager”
hed den, den en
hel del Brødre har;
paa en bakke med et Glas
for første Gang jeg
saa den sto’,
og den sendte kælne
blikke til en væmlig
Funkissko.
Kun af vand den drik besto’,
kaldtes nærende og
go’,
straks da jeg tog til at
drikke, den det Sprøjt i
Stikken lo’,
Oh den vej.....
Naar vor Øvelse var
sluttet og vi kom til
Lejren hjem,
stak jeg armen under Gulvet
og trak Carlsberg
Bajren frem.
Hals mod Mund vi sad og
saa paa Lejrens
Telte, Væg ved Væg,
saa Madonna løfte
Blikket, hørte lyd af Glas
mod Skæg.
Drikke Øl ved Morgengry,
føle sig som født
paany,
krumme Armen, bøje
Nakken, kigge paa en
Lammesky.
Oh den vej.....
Alt det ligger langt tilbage,
men jeg husker
endnu det,
at til Sandholm Lejren gaar
der ingen Bus fra
Høvelte.
Hvad det gamle Mandskab
siger, maa jeg
sande højligt her,
den, som først har
prøvet Sandholm, kan kun
trække der sit Vejr.
Alting er mig til besvær
paa den Duft af Fodsved
nær,
oh, de Telte og de Kasser
med de rare Øller
der.
Oh den vej...
Jeg er nu træt af at
slide på den skidne
Exercér
plads hvor Solen brænder,
saa en flimren er
alt hvad man ser.
I min Flaske har jeg vel
halvhundred’ Slurke
lunkent Vand,
der kun tænker paa
at drikkes, hvad jeg ved
det ikke kan.
Varmt som The, - aah jøs’
hvordan
skal jeg tro, det drikkes
kan
som min kære kolde
Bajer i mit Telt ved
Sandholm Lejr
Oh den vej....
Kør mig ud til Sandholm
Lejr, der hvor sidste
Mand er først,
hvor de ti bud ikke gælder,
og hvor Folk kan
føle Tørst;
for nu hører jeg
Retræten, og jeg ønsker blot
jeg laa
i mit 10-Mands-Militærtelt
med min Øl at
kigge paa.
Ak, den Vej til Sandholm
Lejr,
som vi gik i alt slags Vejr,
og hvor Fata og Mogana viser
os en Carlsberg
Baj’r.
“”
Oh den vej til Sandholm
Lejr,
som vi gik i al Slags Vejr,
og hvor Baj’ren muntert
blinker, naar i Lejren
ind vi drej’r.””
- - - - - -
2. VERSION:
SANDHOLM LEJREN - OG
EN KOLD CARLSBERG ØL.
Melodi: Mandalay.
I et 10-Mands Militærtelt,
Under Gulvets Brædder graa
ligger der en Carlsberg
Bajer, og kun mig den venter paa.
Hvisker Støvleknirket
ikke, når vi drager hjem med Sejr:
Kom igen du tapre Garder,
kom igen til Sandholm Lejr.
Kom igen til Sandholm Lejr
kom igen i alt slags Vejr,
husker du, hvor Struben
snøres fra Sjælsø til Sandholm Lejr ?
“”
Oh, den Vej til Sandholm
Lejr
som vi gik i alt slags Vejr,
og hvor Bajren muntert blinker,
naar i Lejren ind vi drej’r.””
Grøn var Flasken,
Gul var Kapslen, som min Carlsberg Bajer bar,
“Gammel Carlsberg Lager”
hed den, den en hel del Brødre har;
paa en bakke med et Glas
for første Gang jeg saa den sto’,
og den sendte kælne
blikke til en væmlig Funkissko.
Kun af vand den drik besto’,
kaldtes nærende og
go’,
straks da jeg tog til at
drikke, den det Sprøjt i Stikken lo’,
Oh den vej.....
Naar vor Øvelse var
sluttet og vi kom til Lejren hjem,
stak jeg armen under Gulvet
og trak Carlsberg Bajren frem.
Hals mod Mund vi sad og
saa paa Lejrens Telte, Væg ved Væg,
saa Madonna løfte
Blikket, hørte lyd af Glas mod Skæg.
Drikke Øl ved Morgengry,
føle sig som født
paany,
krumme Armen, bøje
Nakken, kigge paa en Lammesky.
Oh den vej.....
Alt det ligger langt tilbage,
men jeg husker endnu det,
at til Sandholm Lejren gaar
der ingen Bus fra Høvelte.
Hvad det gamle Mandskab
siger, maa jeg sande højligt her,
den, som først har
prøvet Sandholm, kan kun trække der sit Vejr.
Alting er mig til besvær
paa den Duft af Fodsved
nær,
oh, de Telte og de Kasser
med de rare Øller der.
Oh den vej...
Jeg er nu træt af at
slide på den skidne Exercér
plads hvor Solen brænder,
saa en flimren er alt hvad man ser.
I min Flaske har jeg vel
halvhundred’ Slurke lunkent Vand,
der kun tænker paa
at drikkes, hvad jeg ved det ikke kan.
Varmt som The, - aah jøs’
hvordan
skal jeg tro, det drikkes
kan
som min kære kolde
Bajer i mit Telt ved Sandholm Lejr
Oh den vej....
Kør mig ud til Sandholm
Lejr, der hvor sidste Mand er først,
hvor de ti bud ikke gælder,
og hvor Folk kan føle Tørst;
for nu hører jeg
Retræten, og jeg ønsker blot jeg laa
i mit 10-Mands-Militærtelt
med min Øl at kigge paa.
Ak, den Vej til Sandholm
Lejr,
som vi gik i alt slags Vejr,
og hvor Fata og Mogana viser
os en Carlsberg Baj’r.
Oh den vej til Sandholm
Lejr,
som vi gik i al Slags Vejr,
og hvor Baj’ren muntert
blinker, naar i Lejren ind vi drej’
Ukendt forfatter.
Bearbejdet til Garderbrug i februar
2003 af SEP 58 Peter Horsten
- - - - - - - - - - - -
- - - - - - - -
GARDEVISE.
Melodi: Lili Marléne...
Jeg har vært i Garden,
Jeg har tråkka grus.
Jeg har gått på
forport
Foran Kongens hus.
Jeg har stått på
vakt på Akershus,
Og følt historiens
vingesus.
Jeg er fra først
til sist --
EN EKTE NORSK GARDIST !
Jeg har båret galla
Iført hatt med dusk
Og hatt hvite vanter
Uten minste rusk,
Bukser med hvite beiser
i
Og støvler pusset
med KIWI,
Jeg er fra skalp til vrist
--
EN EKTE NORSK GARDIST !
Fra Majorstuakassa
Og til Kirkevei'n
Trasket jeg hver dag
I solskinn eller regn.
Senere fikk jeg tak og ly
I leiren oppå
Huseby.
Her havnet jeg til sist
--
SOM KHAKI-KLEDD GARDIST
!
Når jeg så om
kvelden
Lurte mig til perm,
Spilte Don Juan i kjekke
jenters sverm,
Hendte det titt jeg kom
forsent,
Og fik no'n dager "bu"-fortjent,
Man var tross alt, ... til
sist --
EN PIGERNES GARDIST !
Men da landet kalte
På hver norsk soldat
Visste hele Norge at jeg
var parat !
Garden gikk først
da mest det gjaldt
Selv om det det med blod
betalt.
Jeg kjempet helt til sist
--
SOM KONGENS TRO GARDIST
!
Jeg er altid stolt
Av stemplet med G-pluss,
Det gir en garanti' for
mannfolk uten kluss.
Gutter fra øst, vest,
nord og syd
Som danner Hærens
største pryd,
Så dkål da nå,
-- til sist --
HVER EKTE NORSK GARDIST
Ole Bjørnstad,
Tidligere præsident for Norsk
Gardist Forbund. (NGF)
- - - - - - - - - - - -
- - - - - - - -
Link til: GARDERPORTAL
(Linksamling med ca. 135 links til kongelige, livgarde og garderforeningsweb
sites.
- - - - - - - - - - - -
- - - - - - - -
Sidst opdateret den 16.
november 2005.
Hvis læseren af disse
linier kender andre gardersange end de,
der står ovenfor,
bedes henvendelse rettet til:
Peter
Horsten
Tel.: 35 42
40 20
Fax: 35 42 40
66
Mob.: 20 77 88 25.